iris – planteslægt
iris i Danmark I Danmark findes to vildtvoksende arter af iris: gul iris (Iris pseudacorus) og blå iris (I. spuria). Gul iris er almindelig i det meste af Danmark, især i øst. Den har grønne blade og gule blomster og
iris i Danmark I Danmark findes to vildtvoksende arter af iris: gul iris (Iris pseudacorus) og blå iris (I. spuria). Gul iris er almindelig i det meste af Danmark, især i øst. Den har grønne blade og gule blomster og
iris-lignende, sværdformede blade ved basis af blomsterskaftet, der bærer mange nektarløse gule blomster. Frøene er meget små og spredes let af vinden. Den eneste art af benbræk i Danmark, Narthecium ossifragum, vokser især i Jylland; den er vidt udbredt
iris og mange græsser. Cylindriske blade er ens over hele fladen, fx fyrrenåle. Variationer i bladets opbygning er i stor udstrækning relateret til plantens voksested. Især vand- og lysforhold er vigtige og danner grundlag for en opdeling i økologiske bladtyper: hygromorfe, som er tilpasset høj luftfugtighed; mesomorfe, der er tilpasset
gule, orange eller hvide blosterblade i to kredse, seks støvbærere og tre frugtblade; frugten er en kapsel. Løgene er spiselige hos visse arter, fx spises løg af guldbånds- og tigerlilje i Japan. Mange arter, hybrider og varieteter dyrkes som prydplanter, hvoraf visse arter let forvildes; i Danmark er kranslilje (Lilium
Øje henviser i bred forstand de mange forskellige former for ikke-billeddannende og billeddannende synsorganer hos dyr, fx sammensatte facetøjne hos insekter. I snævrere forstand er øjne kugleformede, billeddannende synsorganer omfattende en linse og en nethinde med lysfølsomme sanseceller (fotoreceptorer
(Naturen i Danmark)
gul frøstjerne, der bliver ca. 1 m høj, og som lidt ligner haveplanten akeleje på bladene. I rørsumpen kan man også finde den elegante gul iris, der er ca. 1 m høj med brede, sværdformede blade, stærkt gule blomster og
(Trap Danmark)
gul iris, blågrøn kogleaks samt smal- og bredbladet dunhammer kanter store dele af søerne. Her finder man også bittersød natskygge og gifttyde. Derudover dækkes dele af vandoverfladen af flydebladsplanter som gul åkande, frøbid og den indslæbte søblad. Ud over brasen
(Trap Danmark)
gul iris og grenet pindsvineknop også omfatter bl.a. brudelys, gifttyde og vandskræppe. Undervandsvegetationen i Store Kattinge Sø er meget sparsom, men i søens sydøstlige ende kan man bl.a. finde børstebladet vandaks. Til gengæld rummer Lille Kattinge Sø en veludviklet flydebladsvegetation
(Naturen i Danmark)
gul iris og langbladet ranunkel. I nogle ganske få uforurenede kalksøer vokser avnknippe, sortskæne og rustskæne i rørsumpen, men de er nu forsvundet fra de fleste tidligere voksesteder på Sjælland, Falster og Lolland pga. forurening og afvanding, og man skal
(Trap Danmark)
gul iris. Den store, iøjnefaldende canadisk balsamin, som stammer fra Nordamerika og blev indført som prydplante i danske haver, har dannet bestande i rørsumpen mellem Kongensbro og Grund Fjord. Gudenå er levested for en lang række hvirvelløse dyr, heriblandt mange